Rigspolitiet vinder IKA Dialogprisen 2018 med løsningen POLService – udviklet, leveret og driftet af Tricom

Fra scenen i Bella Centret, foran en stort publikum af offentlige indkøbere, blev Rigspolitiet tirsdag d. 6/2 kåret til vindere af IKA Dialogprisen 2018 for sin håndtering af tolkeområdet i samarbejde og dialog med Tricom.

IKA Dialogprisen tildeles en offentlig myndighed, brancheforening, institution eller privat leverandør til det offentlige, der har skabt et godt resultat på baggrund af dialog. Motivationen til valget af POLService som vinder af prisen var:

“Rigspolitiet er gået foran og har som de første i Danmark være med til at vise, at man gennem elektroniske værktøjer kan håndtere indkøb af serviceydelser nemt og effektivt! En ofte træg og manuel proces er blevet erstattet af en nem, mobilunderstøttet løsning, der giver værdi for både leverandørerne og for Rigspolitiet selv. Rigspolitiet har indgået aktivt i dialog omkring udviklingen af PolService, og har fra starten haft for øje, at løsningen skal kunne håndtere de forskellige typer af serviceindkøb, der foretages decentralt i en ofte travl hverdag – og ofte på lokationer, hvor der ikke er en computer til rådighed. Det være sig f.eks. tolkeydelser, bestilling af lægeydelser og transport.

Med Rigspolitiets løsning til håndtering af tolkebestillinger er hverdagen blevet nemmere for mange tusinde medarbejdere og samarbejdspartnere samtidig med, at man har høstet en økonomisk gevinst gennem procesoptimeringer, bedre datakvalitet og overblik. En gevinst, der vil vokse i takt med, at endnu flere områder tilføjes løsningen.”

Hos Tricom er vi utrolig glade og stolte over tildelingen af årets pris, og glædes over anerkendelsen af arbejdet som Tricom og Rigspolitiet har lagt i udviklingen af POLService. Ikke mindst glædes vi ligeledes over at Rigspolitiet høster frugterne af løsningen, og vi ser frem til at inddrage yderligere serviceområder i POLService i 2018.

Vil du høre mere? Kontakt Tricom på 7060 5820 eller salg@tricom.dk.

Deltager du på IKA Årskonferencen den 6.-7. februar 2018, kan du også kig forbi stand 034 og få en præsentation.