Der er gang i den på alle fronter i Tricom, og vi er glade for igen at kunne byde velkommen til en række nye kolleger, der er klar til at snakke e-handel, analyse og kontraktstyring med nye og eksisterende kunder.
Stort velkommen til Anders, Eli og Morten!
Anders Westerberg Olsen
Anders har gennem mange år arbejdet med salg til både private og offentlige kunder, og er vant til at arbejde både operationelt og strategisk. Han slået sine folder i Dansk Supermarked og har siden både været iværksætter med eget firma og har prøvet kræfter med produktsalg. Undervejs har Anders haft ansvaret for salgsafdelinger i Norden og fungeret som Global Manager for salg og udvikling af medarbejdere.
Anders arbejder i Tricom med salg og samhandel med kunder, og er en drivkraft på en række salgsfremmende aktiviteter.
Eli Rønnov Pedersen
Eli er vores nye ankerkvinde på den økonomiske side. Med en baggrund som både controller, finance manger og selvstændig, har Eli stor erfaring i at sikre alle økonomiske og administrative opgaver på tværs af virksomheden. Eli har taget over for Malene, der er på barsel.
Morten Kryger Hjortnæs
Morten er en ildsjæl indenfor optimering af arbejdsgangene omkring elektronisk handel og -fakturering, koblet med en solid erfaringsbase og analytisk vinkel på organisationers forbrug, compliance og kontrol gennem indkøbsanalyse. Morten har solgt systemer til advokater og restauranter, og har også tidligere arbejdet hos Bornholms Regionskommune, hvor han har fået stor indsigt i kommunale arbejdsgange.
I Tricom arbejder Morten med salg og kunderelationer på primært det offentlige marked, men har også andre kundevendte opgaver og et ben i udvikling af vores produkter.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!