KOM GODT I GANG

Acentio 360 Leverandørportal

Leverandørregistrering

For at kunne levere kataloger til Acentio 360 og modtage ordrer fra Acentio 360 platformen, skal jeres virksomhed registreres som leverandør.
Hvis I ikke allerede er registreret, kan I gøre det ved at udfylde og indsende formularen via Leverandørregistrering.

Når registreringen er processeret, modtager I en bekræftelse via e-mail og bliver efterfølgende oprettet i Acentio 360’s leverandør portal. Adgangen giver jer alle muligheder for at sikre, at varerne nemt kan findes og at de indeholder opdaterede og relevante informationer samt produktbilleder vises korrekt.

Tilgå Acentio 360’s leverandør portal via linket supplier.tricommerce.dk

Upload af katalog

Det er gratis at uploade kataloger via Acentio’s leverandør portal samt gratis at modtage ordrer via e-mail. Det er ligeledes muligt at tilkøbe forskellige services, der kan automatisere processerne.
Læs mere om Acentio’s tilkøbsydelser her.

For leverandører som har tidligere erfaring med kataloger og Excel, kan vi henvise til vores videoguides. I videoerne gennemgår vi trin-for-trin, hvordan I opretter og/eller redigerer et katalog.

Find vores katalogskabeloner her. Filen indeholder både en tom version samt en udfyldt version.

Hjælp

Acentio A/S tilbyder leverandører at tilkøbe support-abonnement for at komme godt i gang med at lave kataloger, og for at have muligheden for at få hjælp og stille spørgsmål undervejs. Support-abonnementet koster løbende 299,- / mdr. ex. moms.

Hvis I ikke før har leveret kataloger til Acentio 360, anbefaler vi at I tilkøber et 2-timers katalogkursus for 995 kr. Ønsker I efterfølgende et supportabonnement, så giver katalogkurset første måned gratis.

Processen efter upload af katalog

Når kataloget er importeret, sendes det til godkendelse hos kunden og de har efterfølgende mulighed for at dele kataloget med deres indkøbere.

Som leverandør har du altid mulighed for at redigere i et eksisterende katalog. Det kan være hvis f.eks. en vare er midlertidig udsolgt eller har ændret pris. Efter import sendes ændringerne igen til godkendelse hos kunden.

Kontakt

For yderligere information, kontakt supporten på telefon 70 60 58 20 eller via vores supportforside

GUIDE TIL LEVERANDØRPORTALEN

Guide til leverandørportalen

Læs mere om den nyeste version af Mercell’s leverandørportal her: “Guide til leverandørportalen”

DOKUMENTATION

Dokumentation

Dokumentation og oversigter, bl.a. UNSPSC, enhedskoder samt information omkring opsætning af Punch-Out.
Klik på overskrifterne for at se mere.

Katalogskabeloner

Den nyeste version af vores excel-skabelon kan hentes her. Filen indeholder både en tom version samt den udfyldte version fra introduktionsvideoen.

Enhedskoder-UOM

Liste over enhedskoder man kan benytte sig af til at beskrive indpakning og indhold.

UNSPSC – Kategorioversigt

Find din UNSPSC-kode/version her: https://www.unspsc.org/find-din-kode

Punch-out cXML dokumentation

Information omkring hvad vi forventer at sende og modtage ved cXML Punch-Out.

PUNCHOUT

PunchOut informationer

Tilbyd dine kunder adgang til jeres webshop via Punchout

I indkøbsløsningen Tricommerce foretages de fleste indkøb som udgangspunkt via elektroniske varekataloger, som fremsendes af leverandøren til kundernes individuelle indkøbsløsning.

Når leverandøren fremsender et katalog, behandles det hos kunden via kataloggodkendelse inden kataloget deles med indkøberne. Varerne kan fremsøges i varesøgningen i Tricommerce via fritekstsøgning, normalt sorteret efter relevans.

Men der er tilfælde, hvor det ikke er optimalt at benytte et elektronisk katalog.

  • Hvis skiftende lagerstatus og leveringstid har betydning for ordren
  • Hvis prisen ofte varierer enten pga. dagspriser eller vægt/mængde
  • Hvis mængden af varer resulterer i et stort og tungt vedligehold af katalog
  • Hvis varen kan/skal konfigureres inden den kan bestilles
  • Hvis leveringstidspunkt er afhængigt af leverandørens interne logistiksystem

Her kan PunchOut være en god løsning på disse problemstillinger.

Sådan fungerer PunchOut

På aftaler sat op til PunchOut ledes indkøberen direkte ind i jeres webshop. Her kan indkøberen finde de ønskede varer, lægge dem i jeres indkøbskurv, og afslutningsvis returnere dem direkte til Tricommerce.
På den måde sikrer din kunde at indkøbet kan fortsætte i kundens vante arbejdsprocesser.

Når ordren er færdigbehandlet i Tricommerce (konteret og godkendt), fremsendes ordren til jer via jeres valgte ordreintegration, så I kan behandle og levere bestillingen. På den måde sikres både vareaktualitet og at priser stemmer.

Med mulighederne i PunchOut følger også et stort ansvar. En af de fordele som din kunde har med elektroniske varekataloger, er fuld kontrol over hvilke varer som kundens indkøbere skal præsenteres for.

Med PunchOut lægges denne tillid over til dig som virksomhed. Det er dermed dit ansvar at begrænse indkøberens muligheder i jeres PunchOut sortimentet, så det stemmer overens med de aftaler som er indgået med kunden.

Hvis I har indgået en aftale med kunden om at tilbyde et øvrigt sortiment, så skal det tydeligt fremgå af PunchOut løsningen hvilke varer der er aftalevarer, samt hvilke varer som indgår som en del af det øvrige sortiment, for at hjælpe indkøberen med at bestille korrekt.

I Tricommerce kan du tilbyde din kunde en adgang til jeres PunchOut løsning hvis jeres løsning enten understøtter SAP OCI (Open Catalog Interface) eller cXML (commerce eXtensible Markup Language) standarden.

Hvordan kommer jeg i gang med PunchOut?

Hvis du allerede nu kan levere en PunchOut løsning til din kunde, så er du godt på vej.

Først og fremmest skal I have en aftale på plads med jeres kunde, om at I er enige om at PunchOut vil være en god løsning for fremtidig handel, Det kan evt. suppleres med et traditionelt varekatalog, hvis kunden ønsker det.

Efterfølgende skal I udfylde https://www.tricom.dk/newsupplier/ som er vores formular, der bruges til alle registreringer af ændringer. Så snart vi har en kontrakt på plads, kan opsætningen begynde.

Opsæntning af PunchOut

Inden opsætning af PunchOut skal I fremsende nedenstående login-oplysninger:

  1. Link/URL til webshoppen
  2. Hvilken standard benytter leverandøren? (SAP OCI / cXML)
  3. Brugernavn
  4. Adgangskode

Hvis I har et ønske om at lave specifikke og brugerrettede sessioner, understøtter vi at sende f.eks. e-mail og brugernavn med over til webshoppen. Dette skal I blot gøre os opmærksomme på, når I indsender leverandørregistreringen.

Når PunchOut aftalen er sat op, tester vi opsætningen før vi lægger aftalen over til test hos kunden. når kunden vurderer at funktionalitet og sortiment kan godkendes, deler de aftalen med slutbrugerne, der kan tage aftalen i brug og foretage indkøb.

Kan Tricom hjælpe mig med at lave PunchOut til vores webshop?

Vi foreslår at I kontakter jeres IT-partner som står for driften af jeres webshop, og hører dem om mulighederne herom. I er velkomne til at give dem denne vejledning, med link til de to standarder, som vi understøtter.

Vi tilbyder efter aftale gerne at stille en tekniker til rådighed, hvis jeres IT-leverandør har spørgsmål ift. formaterne. Timepris er 1.000 DKK / timen ex. moms, men det kan være godt givet ud, hvis der er brug for afklaring, der kan spare en ekstern IT-leverandør mange timer.

PunchOut integration

Tricommerce benytter en standardintegration til de 2 PunchOut standarder, og disse integrationer benyttes i dag på over 200 aktive PunchOut opsætninger. Tricommerce trækker de mest gængse værdier ud af svaret, som sendes retur fra PunchOut løsningen til indkøbsløsningen.

Prisen for at benytte PunchOut integration er 299 DKK / måned per kunde ex. moms. Dette inkluderer opsæning, overvågning og support.

Kontakt support@tricom.dk for mere information omkring tilpasning.

Dokumentation
  • Specifikationer til cXML (version 1.2.037)
    Klik her for Tricommerce specifikation af cXML request og response.
    Yderligere information kan du finde på hjemmesiden cxml.org
  • Specifikationer til OCI (version 4.0)
    Yderligere dokumentation kan du finde her: OCI 4.0
Hvad gør jeg hvis der sker ændringer på webshoppen?

Det er leverandørens ansvar at orientere Tricom, hvis der sker ændringer på webshoppen, der kan have betydning for kundernes brug af PunchOut. Ændres f.eks. brugernav/adgangskode er det vigtigt, at Tricom får besked om dette, da kunden ellers kan opleve problemer med login.

TILKØBSYDELSER

Tilkøbsydelser

For at tilkøbe en af nedenstående ydelser venligst benyt følgende link https://www.tricom.dk/newsupplier/ 

Support-abonnement

Løsningen for leverandører med løbende spørgsmål og fejlsøgning. Support-abonnementet inkluderer oplæring af ny medarbejder hver 6. måned samt FTP-adgang til billed-upload, hvis det ønskes.
Vi anbefaler nye leverandører at tegne dette abonnement i en periode indtil man er selvkørende.

Pris: 299 DKK måned ex. moms.

Katalog-hjælp

Vi tilbyder at hjælpe med at oprette kataloger for vores leverandører. Ved enkelte opdateringer estimerer vi opgaven på forhånd efter materialet til kataloget er fremsendt.

Pris: en hel time er prissat til 695 DKK ex. moms

Hvis man har løbende opdateringer tilbyder vi også at klare alt katalog-arbejdet løbende for 599,- ex. moms per måned. Så skal I ikke tænke på at lave kataloger, men blot fremsende prisopdateringer, nye produkter eller billeder til os.

Pris: 599 DKK / måned ex. moms

Automatisk overførelse af OIOUBL XML katalog

Vi tilbyder automatisk overførsel af kataloger via OIOUBL XML enten via FTP eller eksterne katalog-services.
Pris: 299 DKK / måned per kunde ex. moms

Modtagelse af ordrer via FTP eller Nemhandel

Automatisering af ordremodtagelsen kan spare meget tid og sørge for hurtigere levering af varer til kunden. Vi tilbyder opsætning af automatisk ordrelevering via enten FTP eller Nemhandel.
Pris: 499 DKK / måned per kunde ex. moms

Punch-out til egen webshop

Hvis jeres webshop understøtter muligheden, kan man via enten cXML eller SAP OCI tilgå jeres webshop via Punch-out. Prisen er 299,- / måned per kunde og inkluderer test og opsætning. Hvis en webshop ikke har funktionaliteten i forvejen og man ønsker at udvikle dette – kan man efter aftale få hjælp af en udvikler fra Tricom til fast timepris.
Pris: 299 DKK / måned per kunde ex. moms

FTP-adgang til billed-upload (op til 2 gigabyte)

Hvis man har en større mængde billeder og ikke selv har adgang til en FTP-service, er det muligt at tilkøbe et login til vores server.
Pris: 99 DKK / måned ex. moms

1. BILLEDER

Håndtering af billeder

Alle varer bør beriges med et billede, således at brugere af Tricommerce enkelt og hurtigt får et klart og visuelt overblik over hvilken vare der er tale om.

Excel-skabelon

For at påføre billeder til dine varer skal I sikre jer at billederne er uploadet online på et sted hvor de kan tilgås via Internettet – f.eks. et sted på jeres website. I Excel-skabelonen angives varebillede(r) ved at angive link-adressen (url’en hvor det enkelte billede er placeret, jf. eksempel nedenfor) til ”Produktbilleder”. Varenummeret påføres i kolonnen “Produkt” og link til billedet angives under “Billede”.

Det er også muligt at uploade billeder direkte til løsningen, hvis man kun har billederne liggende lokalt. Se mere her

OIOUBL

I OIOUBL angives billeder som reference i relation på den enkelte varelinje under CatalogueLine/Item/ItemSpecificationDocumentReference

Det eksterne link til billedet angives i feltet Attachment/ExternalReference/URI og DocumentTypeCode angives som  ”Picture”.

Se evt. også pdf’en med OIOUBL guidelines for yderligere information.

2. VARENAVN

Angivelse af varenavn

Alle varer bør angives med et sigende navn, som tydeligt angiver hvilken vare der er tale om. Der henstilles til at der ikke angives lange varebeskrivelser i dette felt (hertil anvendes ‘beskrivelsesfeltet’), og generelt anbefales at dette felt aldrig overstiger 40 tegn.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives varenavnet via fanen ”Produkter” i kolonnen “Navn”

OIOUBL

Varenavn er obligatorisk ved anvendelse af OIOUBL og angives på den enkelte kataloglinje under varen Catalogue/CatalogueLine/Item/Name.

Se evt. også OIOUBL guiden for yderligere information.

3. VAREBESKRIVELSE

God og sigende varebeskrivelse

Under varebeskrivelsen bør man beskrive klart og tydeligt, og med flere ord end i vareteksten, hvilken vare der er tale om. Det er essentielt at varebeskrivelsen er uddybende og ikke blot er en kopi af vareteksten.

Vi søger i Tricommerce i alle angivne data på jeres varer. Flere informationer, og bedre kvalitet heraf, gør det langt enklere for brugere at finde og handle jeres varer.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives varenavnet via fanen ”Produkter” i kolonnen “Beskrivelse”

OIOUBL

Varebeskrivelsen angives på den enkelte kataloglinje under varen Catalogue/CatalogueLine/Item/Description.

Se evt. også OIOUBL guiden for yderligere information.

4. PRIS

Angivelse af priser

I Tricommerce angives typen af varepriser per katalog – hvis man ønsker at lægge nogle varer op som forhandlet og andre som listeprisvarer, skal man lægge to seperate kataloger op.

De forskellige typer af priser skal leveres som separate kataloger med den korrekte katalogtype og til den korrekte modtager:

Type Prislistetype Kode
Forhandlede priser  Forhandlet / negotiated (blank)
Listepriser  Listepris / listprice DR
Afklares (bruges til dagspriser, hvor prisen ikke er 100% sikker, men kun en indikation) Afklares / tobeclarified TB
Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives prislistetype via fanen “Kataloginformation” under “Type”.

Prisen på den enkelte vare herunder angives via fanen “Kataloglinjer” på den enkelte vare under “Stykpris”

OIOUBL

Prisen sættes på den enkelte kataloglinjes pris under: Catalogue/CatalogueLine/RequiredItemLocationQuantity/Price/PriceTypeCode

Som angivet i tabellen ovenfor, vil en udeladelse af PriceTypeCode være det samme som ‘Forhandlet’.

4.1 PRIS - ENHED

Vigtigheden i korrekte enhedsangivelser

Enheder er vigtige at angive på varelinjerne. Ikke blot bestillingsenheder, men også indholdsenheder og måleenheder (jf. ligeledes afsnittet PRIS – KG. VARER).

Det er vigtigt, at der er en klar angivelse, at hvilken bestillingsenhed der tilbydes f.eks. palle, kasse, flaske, mv., hvor mange indholdsenheder der i en bestillingsenhed, f.eks.  24 flasker i en kasse, 8 kasser på en palle, mv. og sidst (men ikke mindst), hvor mange måleenheder der er i en indholdsenhed, f.eks. 900 ml i en flaske, 1.2 kg i et stykke kød. Etc.

OBS: Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at markere alle som stk. og så skrive enhederne i vareteksten.

Så eksempelvis:

  1. Der tilbydes bestillingsenhederne: Kasse og Flaske.
  2. Indholdsenhederne er henholdsvis 9 flasker (Kasse), 1 stk (Flaske)
  3. Der er 920 ml i en flaske.

Dette bør indgå i kataloget, så indkøbere kan se, hvad de kan bestille ift. pakninger, hvad der er i en pakning ift. antal og måleenheder.

BEMÆRK: prisen skal afspejle bestillingsenheden.

Find listen over enhedskoder her

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives bestillingsenhed via fanen “Kataloglinjer” på kataloget under ”Enhed”.

Indholdsenhed og antal angives via fanen”Kataloglinjer”på kataloget under ”Antal i varepakningen” og ”Varepakningsenhed”.

OIOUBL

Bestilling og Indholds-enhederne sættes på den enkelte kataloglinjes under CatalogueLine:

Og måleenhederne under Item:

4.2. PRIS - KILOVARER

Særligt ift. vægtvarer (måleenheder)

Særlig vigtig ifm.:

 

Enheder er vigtige at angive på varelinjerne. Ikke blot bestillingsenheder, men også indholdsenheder og måleenheder.

Kg priser er blot en måleenhed, så I dette tilfældes laves en varelinje med:

  1. Bestillingsenhed: F.eks. Kasse, pakke, stk, mv.
  2. Indholdsenhed og antal: F.eks. 30 stk / kasse, 10 stk / kasse, 1 stk /stk
  3. Måleenhed: F.eks. 1KG / stk, 10 KG /stk eller 920 ML /Flaske

Så, hvis man sælger ænder i kasser af 10 stk, og ænderne er ca. 2 kg.

  1. Bestillingsenhed: Kasse (CR)
  2. Indholdsenhed: 10 Stk (EA)
  3. Måleenhed: 2 Kilogram (KGM)

Venligst altid angiv måleenheden i kilo, også selvom det er en vare på få gram. Dette gør beregninger mulige.

Se desuden afsnittet for “Enhed”

5. SØGEORD & SYNONYMER

Anvend søgeord og -synonymer

Det vigtigste for almene slutbrugere af Tricommerce er at kunne finde jeres varer. Til dette kan ekstra søgeord og synonymer være en stor hjælp, og vi vil det være en god idé at berige data med dette hvor det giver mening.

Er varen for eksempel en ’USB-nøgle’, kan man angive, at den også skal vises, når der søges på ’USB-stik’ og ‘USB-pen’. Det kunne også være relevant at indsætte søgeord hvis man leverer varer hvor man er bevidst om der ofte foretages stavefejl – eksempelvis kunne det give mening at angive ‘majonæse’ og ‘mayonaise’ som ekstra søgeord på varen hvis man sælger mayonnaise, eller ‘øl’ såfremt man sælger øltyper som pilsner, ale, lager etc.

Da al information omkring et produkt er søgbart, er det kun nødvendigt at angive søgeord, såfremt de ikke optræder i varenavnet eller varebeskrivelsen i forvejen.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives søgeord og synonymer via fanen ”Produkter” i kolonnen “Søgeord”. Hvis der angives flere søgeord eller synonymer, adskilles disse med mellemrum.

OIOUBL

Søgeord og synonymer angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/Keyword

Se evt. også OIOUBL guiden for yderligere information.

6. LEVERINGSTID

Information omkring leveringstider

Antallet af leveringsdage (leveringstid) der skal angives på varerne, skal angives udfra hvor mange dage det ville tage at levere varen såfremt den blev bestilt d.d.
Det er muligt på kundesiden at indtaste hvilke dage, der kan leveres varer, så dette kan koordineres med jeres kontaktperson hos kunden, så de kan indtaste at I f.eks. kun leverer mandag-fredag.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives leveringsdage via fanen ”Kataloglinjer” på den enkelte linje under “Leveringstid (dage)”.

OIOUBL

Leveringstid for de enkelte varer angives på den kataloglinjerne under, Catalogue/CatalogueLine/RequiredItemLocationQuantity/LeadTimeMeasure.

UnitCode skal angives til “DAY” og antallet af dage for varen angives efterfølgende.

Se evt. også OIOUBL guiden for yderligere information.

7. UDSOLGTE VARER

Angivelse af udsolgte varer

Når en vare helt udgår fra sortiment bør den markeres som permanent udgået. Dette gøres ved enten at markere den i Excel som Aktiv: False eller via OIOUBL med ActionCode: Delete, eller ved at udelade den helt fra OIOUBL filen:

At sætte en vare inaktiv har den konsekvens, at brugerne ikke længere kan fremsøge den, den fjernes fra lister, søgeoversigter, mv. (medmindre at brugeren eksplicit vælger at søge efter udgåede varer). Det vil sige det bruges primært, når en vare helt udgår fra sortiment.

Når en vare i stedet er midlertidig udsolgt kan man godt anvende Aktiv feltet, men det korrekte vil være at markere den som Udsolgt. Ved at markere den som udsolgt vil brugerne stadig se den i fremsøgningen og deres oversigter, men den vil stå som midlertidig udsolgt.

Når varen så kommer tilbage på lager sendes en katalogopdatering, hvor linjen markeres som bestilbar, hvorved varen atter kan handles.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives om varen er udsolgt via fanen ”Kataloglinjer” på den enkelte linje under “Kan bestilles”

  • False – Udsolgt
  • True eller Blank – tilgængelig, og dermed bestilbar (med mindre at varen er inaktiveret i kolonnen ‘Aktiv’
OIOUBL

Orderable sættes på den enkelte kataloglinje under: Catalogue/CatalogueLine/OrderableIndicator

  • True for bestilbar (default)
  • False for udsolgt.

Se evt. også OIOUBL pdf’en for yderligere information

8. RELATEREDE VARER

Anvend relatering af varer

Varerelationer er informationer som forbedrer brugernes oplevelse af søgning af varer i Tricommerce. Derfor er det en god idé at I berige jeres varekatologer med informationer herom. Tricommerce arbejder med 3 forskellige typer af relationer: “relateret”, “påkrævet” og “del af”.

Relateret(Related)

Er en relation som sikrer, at brugeren får vist de varer som leverandøren har af relaterede varer til varen. Relaterede varer vises i relation til den fremsøgte vare, hvor brugeren herefter selv kan udvælge hvilke og hvor mange relaterede varer, som der evt. ønskes sammen med den anden vare.
Et eksempel på relaterede varer kunne være at relatere kniv, gaffel og tallerken til en ske i varesortimentet – og vice versa, altså i bund og grund varer som I er bevidste om jeres kunder typisk køber sammen, eller har behov for at finde i samme kontekst.

Påkrævet (Required) / ’Del af’ (Part of)

Er relationer som sikrer, at brugeren automatisk får tilføjet de varer eller services som I har specificeret i jeres katalog med denne relation. Modsat en relation som overfor, så tilføjes de varer, som I har markeret som påkrævet/’del af’ til brugerens indkøbskurv når varen tilføjes til kurven. Brugeren vil ikke have mulighed for at ændre på antallet af varer, som I har valgt, at der skal med i kurven, når den relaterede vare bestilles – det kunne f.eks. være en gryde med låg (som sælges som sæt, men værende to unikke varenumre).

Typen “relaterede” varer er den typisk anvende relationsform.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen har området for relaterede varer sin egen fane, “Relationer”.

I “Kataloglinje 1” indtastes det unikke linje ID (kolonnen “Identifikation” på fanen “Kataloglinjer”) for den varer, som du ønsker skal have en relation til den vare som der angives i “Kataloglinje 2”. Varen som angives i ”Kataloglinje 1” er den primære vare, hvilket betyder, at når denne vare fremsøges, så vil enheden angivet i ”Kataloglinje 2” automatisk blive relateret. Såfremt der ønskes relateret begge veje, skal der indtastes endnu en linje “den anden vej rundt”.

Under “Relation” angiver I hvilken relationstype der er tale om (hhv. Related, Required eller PartOf), og under “Antal” angiver I antallet af varen (“Kataloglinje 2”) der skal med i kurven når varen (“Kataloglinje 1”) bestilles.

OIOUBL

Relationerne til andre varer angives i OIOUBL angives i følgende klasser under direkte under CatalogueLine.
ComplementaryRelatedItem, RequiredRelatedItem, AccessoryRelatedItem og ComponentRelatedItem er klasserne der anvendes ifm. Collector.

I eksemplet nedenfor vises AccessoryRelatedItem, men princippet for brugen af klasserne er den samme.

9. DATABLADE M.V.

Vedlæg datablade, specifikationer, brochurer mv.

For at sikre at indkøbere har bedst mulig information om indkøbte varer kan man på jeres varer (hvor det er relevant) medsende information omkring sikkerhedsdatablade, produktblade, brochurer og/eller links til eksterne hjemmesider – således at indkøberne har mulighed for at printe informationer og overholde lovkrav. Bemærk at eksterne hjemmesider ikke må være en webshop med varekurv og check-out, der kan forvirre indkøberne.

Der er mulighed for at linke til flere forskellige dokumenttyper, såsom sikkerhedsdatablade, salgsbrochurer, produktspecifikationer samt links til hjemmesider.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives datablade ved at angive link-adressen (url) på varen via fanen ”Produkter” under “Produkt info-link”. I bedes sikre jer at der er tale om link til en dokumenttype, som modtageren kan åbne (vi anbefaler pdf-filer) og at der er tale om en gyldig url.

OIOUBL

I OIOUBL angives datablade og links til eksterne hjemmesider som reference i relation på den enkelte varelinje under CatalogueLine/Item/ItemSpecificationDocumentReference.

Det eksterne link til billedet angives i feltet Attachment/ExternalReference/URI og i DocumentTypeCode angives den ønskede type man ønsker at angive.

Collector arbejder med følgende typer:

SafetySheet Anvendes til at angive at der er tale om et sikkerhedsdatablad, som er krav f.eks. ved køb og anvendelse af rengøringsartikler
ProductSheet Kan anvendes såfremt der ønskes linket  til yderligere produktspecifikationer
Brochure Kan anvendes til at vedlægge salgsbrochurer mv.
WebsiteURL Kan anvendes til at linke til en ekstern hjemmeside med yderligere information omkring varen.

Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information

10. VAREMÆRKNINGER

Angiv varemærkninger på dine varer

For at give bedst mulig brugeroplevelse i  Tricommerce, bør man som leverandør angive så meget mulig information omkring varemærkninger (såsom Økologi, Svanemærke, Nøglehul, sikkerheds-, energimærkninger mv.), krav til vareopbevaring (f.eks. køl-, tør-, frostvare), information omkring varetype (tilbudsvare eller skaffevare) og varens oprindelsesland.

Der kan ligeledes filtreres aktivt på varemærkninger i forbindelse med brugernes fremsøgning af varer i Tricommerce.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen kan varemærkning(er), vareopbevaring og varetype angives via fanen “Produktinformation”. Heri angives først varenummeret i kolonnen “Produkt”, hvorefter der i kolonnen “Nøgle” angives den ønskede type mærkning, f.eks. “ProduktLabel” for en varemærkning. I kolonnen “Værdi” angives koden for det ønskede mærkning, f.eks. “oemaerket” for at angive Ø-mærket.

OIOUBL

Varemærkning(er), vareopbecaring og varetype kan angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty hvori der f.eks. for angivelse af Ø-mærke angives “ProduktLabel” under ‘name’ og under ‘value’ angives “oemaerket”.

Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.

10.1 LISTE OVER VAREMÆRKNINGER

Liste over varemærkninger

Følgende mærkninger findes på nuværende tidspunkt i Tricommerce– skulle der være en eller flere mærkninger som ikke findes i listen bedes du tage kontakt til Tricom Support på support@tricom.dk, således at vi kan sikre denne information ligeledes kan repræsenteres på jeres varer.

NAVN NAVN/NØGLE VÆRDI/KODE IKONER
VAREMÆRKNING
AB-Mærket ProduktLabel ab
ACO-mærket ProduktLabel aco
AIAB-mærket ProduktLabel aiab
Allergimærket ProduktLabel allergi Allergimærket
Alu-mærket ProduktLabel alu Alu-mærket
A-pære ProduktLabel apaere
Asthma Allergy Nordic ProduktLabel aan
BDIH-mærket ProduktLabel bdih
Biodegradable ProduktLabel bio
Blomsten ProduktLabel blomsten
Bra miljöval ProduktLabel bramiljoeval
CE-mærket ProduktLabel ce
Cradle to Cradle certificeret ProduktLabel cradle
Dansk Akkreditering ProduktLabel daakk
Debio-mærket ProduktLabel debio
Demeter-mærket ProduktLabel demeter
Den Grønne Nøgle ProduktLabel noeglemaerket
Dansk IP-mærket ProduktLabel danskip
Der blaue Engel ProduktLabel derblaueengel
Der Grüne Punkt ProduktLabel dergrunepunkt
Dermatologisk testet ProduktLabel dermatologi
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse ProduktLabel dyrenesbeskyttelse
EcoCert-mærket ProduktLabel ecocert
Eu’s økologimærke ProduktLabel oekojordbrug
Elektronikmærket ProduktLabel elektronik
Elsparefonden ProduktLabel elspare
EMAS-mærket ProduktLabel emas
Energimærke A ProduktLabel energia
Energimærke B ProduktLabel energib
Energimærke C ProduktLabel energic
Energimærke D ProduktLabel energid
Energimærke E ProduktLabel energie
Energimærke F ProduktLabel energif
Energimærke G ProduktLabel energig
Energimærke A++ ProduktLabel energiaaa
Energimærke A+ ProduktLabel energiaa
Energipil-mærket ProduktLabel energipil
Energy Star ProduktLabel energymaerket
Fairtrade ProduktLabel maxhavelaar
FDA-godkendt ProduktLabel fda
FSC certificeret ProduktLabel fsc
Fuldkornsmærket ProduktLabel fuldkorn
Fødevaregodkendt ProduktLabel fodevare
GOTS-mærket ProduktLabel glot
Grøn Butik ProduktLabel gronbutik
Grøn Salon ProduktLabel gronsalon
Halal-mærket ProduktLabel halal
Formnings- og hobbymaterialer A-mærket ProduktLabel hobbya
Formnings- og hobbymaterialer B-mærket ProduktLabel hobbyb
Formnings- og hobbymaterialer C-mærket ProduktLabel hobbyc
Formnings- og hobbymaterialer D-mærket ProduktLabel hobbyd
Ikke for børn under 3 år ProduktLabel nobaby
Indeklimamærket ProduktLabel indeklimamaerket
EKO-mærket ProduktLabel eko
KRAV-mærket ProduktLabel krav
Milieukeur-mærket ProduktLabel milieukeur
MPS-mærket ProduktLabel mps
MSC-mærket ProduktLabel msc
NaTrue-mærket ProduktLabel natrue
Nøglehulsmærket ProduktLabel noeglehul
OCS-certificeret ProduktLabel ocs
Ø-mærket ProduktLabel oemaerket
Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb ProduktLabel pogi
PEFC-mærket ProduktLabel pefc
Plastpilemærket ProduktLabel pet
Rainforest Alliance ProduktLabel rainforestalliance
Repak-mærket ProduktLabel repak
Genbrugsmærket ProduktLabel genbrug
Styrelsen for akkreditering og teknisk kontrol i Sverige ProduktLabel seakk
Sparepære ProduktLabel sparepaere
Svanen ProduktLabel svanemaerket
TCO 03 ProduktLabel tco03
TCO 06 ProduktLabel tco06
TCO 95 ProduktLabel tco95
TCO 99 ProduktLabel tco99
The Soil Association-mærket ProduktLabel thesoilassociation
OEKO-TEX ProduktLabel oekotex
UTZ Certified ProduktLabel utz
FN’S VERDENSMÅL
De 17 verdensmål Ungoal goals
Afskaf fattigdom Ungoal poverty
Stop sult Ungoal hunger
Sundhed og trivsel Ungoal health
Kvalitetsuddannelse Ungoal education
Ligestilling mellem kønnene Ungoal equality
Rent vand og sanitet Ungoal sanitation
Bæredygtig energi Ungoal energy
Anstændige jobs og økonomisk vækst Ungoal economic
Industri, innovation og infrastruktur Ungoal industry
Mindre ulighed Ungoal inequalities
Bæredygtige byer og lokalsamfund Ungoal sustainable
Ansvarligt forbrug og produktion Ungoal consumption
Klimaindsats Ungoal climate
Livet i havet Ungoal water
Livet på land Ungoal land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner Ungoal peace
Partnerskaber for handling Ungoal partnerships
KRAV TIL VAREOPBEVARING
Frostvare Vareopbevaring frost
Kølevare Vareopbevaring chilled
Tørvare Vareopbevaring dry
VARETYPE
Skaffevare Varetype skaffe
Tilbudsmærkning Varetype tilbud
Rabatberettiget Varetype discount
Kampagnevare Varetype kampagne
FAREMÆRKNINGER
Ætsende Farer Akut_toksicitet
Eksplosiv Farer Eksplosivt_stof
Brandfarlig Farer Brandfarlig
Brandnærende Farer Brandnaerende
Trykflasker Farer Gas_under_tryk
Miljøfarligt Farer Farligt_for_miljoeet
Sundhedsskadelig Farer Alvorlig_sundhedsfare
Sundhedsfare Farer Sundhedsfare
Meget giftig Farer Meget_giftig
VÆRNEMIDLER
Beskyttelsesdragt Vaernemidler Beskyttelsesdragt
Fodværn Vaernemidler Fodvaern
Ansigtsværn Vaernemidler Ansigtsvaern
Beskyttelseshandsker Vaernemidler Beskyttelseshandsker
Høreværn Vaernemidler Hoerevaern
Beskyttelseshjelm Vaernemidler beskyttelseshjelm
Øjenværn Vaernemidler Oejenværn
Åndedrætsværn Vaernemidler Aandedraetsvaern
OPRINDELSESLAND
Danmark Oprindelsesland DK
Norge Oprindelsesland NO
Sverige Oprindelsesland SE
Finland Oprindelsesland FI
Frankring Oprindelsesland FR
Tyskland Oprindelsesland DE
Italien Oprindelsesland IT
Spanien Oprindelsesland ES
Etc., etc. iflg. ISO 3166-1 Alpha-2 standarden
REGION
For region angives regionsnavnet som navn og kode, jf, eksempel nedenfor:
Alsace Region Alsace
11. ALLERGENER

Angivelse af allergener

Indenfor fødevarer og drikkevarer kan det være vigtigt med informationer omkring allergener, således at brugerne i Tricommerce har mulighed for at filtrere på varer indeholdende særlige allergener.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives allergener via fanen “Produktinformation”. Heri angives først varenummeret i kolonnen “Produkt”, hvorefter der i kolonnen “Nøgle” angives “Allergen” for allergener. I kolonnen “Værdi” angives, hvilket allergen der er tale om at varen indeholder, f.eks. “Gluten”.

OIOUBL

Allergener angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty, hvori der angives “Allergen” under ‘name’ og under ‘value’ angives den ønskede værdi, som f.eks. “Gluten”.

Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.

12. UNSPSC KATEGORISERING

Varekategorisering via UNSPSC

Alt afhængigt af hvordan jeres kunde på Tricommerce bruger kategorisering, bør I som leverandør påsætte relevante UNSPSC-koder.

En oversigt over UNSPSC-koder kan findes her

Hjælp til at finde lige den kode man selv ønsker at bruge, kan findes her

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen angives UNSPSC-kategorien via fanen ”Produkt”.

OIOUBL

UNSPSC-kategorien angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/CommodityClassification/ItemClassificationCode.

Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.

13. ANGIVELSE AF VARENS GTIN-NUMMER (STREGKODE)

Angivelse af varens GTIN-nr. (stregkode)

Det 13-cifrede GTIN-varenummer er det der identificerer enkeltstående produkter unikt i hele verden, og anvendes blandt mere til at generere produkters stregkoder. GTIN administreres via det globale GS1 netværk og tildeles varerne af producenterne.

Hvis I har varer der er forsynet med et GTIN-13 varenummer, kan dette angives i jeres katalog på de enkelte varer. Dette gør det muligt at forsyne jeres varer med det bedst mulige datagrundlag, og for derigennem sikre at jeres kunder finder jeres varer enkelt og smidigt, samt muliggør scanning af varer til lagerstyring og genbestilling af varer.

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen kan GTIN varenummeret angives via fanen “Produktinformation”. Heri angives først jeres varenummer i kolonnen “Produkt”, hvorefter der i kolonnen “Nøgle” angives “GTIN”. I kolonnen “Værdi” angiver I varens unikke GTIN varenummer.

OIOUBL

GTIN varenummeret kan angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty, hvori der angives “GTIN” under ‘name’ og varens unikke GTIN varenummer under ‘value’.

Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.

14. TILBUDSVARER

Angiv om varen er på tilbud

Det er muligt at angive på varer om de er er tilbuds- eller kampagnevarer. Dette angiver I på den enkelte vare som en mærkning, jf. beskrivelse heraf i afsnittet omkring “Varemærkninger”.

15. LEVERANDØRKATEGORIER

Varekategorisering via egne kategorier

Særlig vigtig ifm.: 

 

Udover førnævnte UNSPSC kategorisering er I som leverandør velkomne til at påføre varerne med jeres egne leverandørkategori(er), da disse ligeledes vil være fuldt søgbare via Tricommerce. 

Excel-skabelon

I Excel-skabelonen kan varekategori(er) angives via fanen “Produktinformation”. Heri angives først varenummeret i kolonnen “Produkt”, hvorefter der i kolonnen “Nøgle” angives “Varekategori”. I kolonnen “Værdi” angives jeres ønskede leverandørkategori. Såfremt I arbejder med flere niveauer, skal alle niveauer angives som Varekategori efterfulgt af niveau, eksempelvis ville et par cowboybukser med varenummer 100123 skulle angives således:

Produkt Nøgle Værdi
100123 Varekategori1 Beklædning
100123 Varekategori2 Skjorter, bluser og bukser
100123 Varekategori3 Bukser

 

OIOUBL

Varekategorier kan angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty hvori der angives “Varekategori” under ‘name’ og jeres leverandørkategori under ‘value’.

Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.

Scroll to top