Krav til indhold i kataloger
Vi arbejder i SAMHANDEL kontinuerligt på at effektivisere vores processer og højne vores datakvalitet, så vores medlemmer køber korrekt ind.
Derfor skal alle leverandører levere fyldestgørende data til brug for e-handel med vores medlemmer igennem Samhandel Collector.
Hvad enten I leverer kataloger til Collector via leverandørportalen eller via oioubl og automatiske integrationer, så er det et krav at der leveres fyldestgørende information indeholdende:
Billeder, Varenavn, Varebeskrivelse, Pris, Enhed, Søgeord & synonymer, Leveringstid, Relaterede varer, Erstatningsvarer, Varians, Datablade mv., Varemærkninger, Kategorisering, GTIN (GS1), Mærkering af tilbudsvarer.
Nogle af informationerne nedenfor vil være forsynet med en ‘kategori-label’ (f.eks. ) for angivelse af at denne information er særlig vigtig såfremt varen der angives informationer omkring er indenfor den pågældende kategori.
Grundlæggende skal I lægge alle de produktinformationer op, som I ligger inde med, og som i forvejen ligger på eget salgssite / hjemmeside. Jo bedre I er til at beskrive et produkt, jo bedre kan vi præsentere det for medlemmerne og jo nemmere kan de bestille varerne korrekt ved jer. Vi kan se der er en direkte sammenhæng mellem kvaliteten af jeres produktdata og de bestillinger der gennemføres hos jer, så hjælp til selvhjælp.
Dette er ligeledes beskrevet i samhandelsbetingelserne, og vi vil løbende følge op på kvaliteten af de leverede data og tillade os at afvise data der ikke lever op til kravene.
Håndtering af billeder til Collector
Alle varer bør beriges med et, eller flere, sigende billede(r), således at brugere af Collector enkelt og hurtigt får et klart og visuelt overblik over hvilken vare der er tale om.
Excel-skabelon
For at påføre billeder til dine varer skal I sikre jer at billederne er uploadet online på et sted hvor de kan tilgås via Internettet – f.eks. et sted på jeres website. I Excel-skabelonen angives varebillede(r) ved at angive link-adressen (url’en hvor det enkelte billede er placeret, jf. eksempel nedenfor) til varen via fanen ”Product Images”. Varenummeret påføres i kolonnen “Product” (Kolonne A) og link til billedet angives under “Image” (Kolonne B).
Se evt. også https://www.tricom.dk/e-learning/images/ for yderligere information
OIOUBL
I OIOUBL angives billeder som reference i relation på den enkelte varelinje under CatalogueLine/Item/ItemSpecificationDocumentReference.
Det eksterne link til billedet angives i feltet Attachment/ExternalReference/URI og DocumentTypeCode angives som ”Picture”.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information
Angivelse af varenavn
Alle varer bør angives med et sigende navn, som tydeligt angiver hvilken vare der er tale om. Der henstilles til at der ikke angives lange varebeskrivelser i dette felt (hertil anvendes ‘beskrivelsesfeltet’), og generelt anbefales at dette felt aldrig overstiger 40 tegn.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives varenavnet via fanen ”Products” på den enkelte linje under Kolonne A.
OIOUBL
Varenavn er obligatorisk ved anvendelse af OIOUBL og angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/Name.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information
God og sigende varebeskrivelse
Under varebeskrivelsen henstilles til at I beskriver klart og tydeligt, og med flere ord end i vareteksten, hvilken vare der er tale om. Det er essentielt at varebeskrivelsen er uddybende og ikke blot er en kopi af vareteksten.
Collector søger i alle angivne data på jeres varer. Flere informationer, og bedre kvalitet heraf, gør det langt enklere for brugere af Collector at finde og handle jeres varer.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives varenavnet via fanen ”Products” på den enkelte linje under Kolonne B.
OIOUBL
Varebeskrivelsen angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/Description .
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information
Angivelse af priser
Det er vigtigt, at de korrekte priser fremgår af løsningen. Dette værende både SAMHANDELs aftalte priser, medlemmernes egne forhandlede priser samt leverandørens listepriser – i de tilfælde de ønskes leveret af SAMHANDEL.
De forskellige typer af priser skal leveres som separate kataloger med den korrekte katalogtype og til den korrekte modtager:
Type | Leveres til | Prislistetype | Kode |
SAMHANDELS aftalte priser | SAMHANDEL som kunde | Forhandlet / negotiated | (blank) |
Medlemmernes egne forhandlede priser | Direkte til medlemmet som kunde | Forhandlet / negotiated | (blank) |
Listepriser | SAMHANDEL som kunde | Listepris / listprice | DR |
Afklares (bruges til dagspriser, hvor prisen ikke er 100% sikker, men kun en indikation) | SAMHANDEL som kunde | Afklares / tobeclarified | TB |
OBS: Angivelse af varernes priser skal være:
- fratrukket evt. rabatter
- inklusive evt. afgifter
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives prislistetype via fanen ”Header” på kataloget under “Type” i Kolonne C.
Prisen på den enkelte vare herunder angives via fanen “Lines” på den enkelte vare under “Unit Price” i Kolonne D.
OIOUBL
Prisen sættes på den enkelte kataloglinjes pris under: Catalogue/CatalogueLine/RequiredItemLocationQuantity/Price/PriceTypeCode
Som angivet i tabellen ovenfor, vil en udeladelse af PriceTypeCode være det samme som ‘Forhandlet’.
BEMÆRK: at prisen skal afspejle prisen for én bestillingsenhed og såvel bestillingsenhed som pris (og antal) skal afspejles i fakturagrundlaget, jf. afsnit omkring “Enhed”.
Se også afsnit:
- 4.2 Pris – kg. varer
Vigtigheden i korrekte enhedsangivelser
Enheder er vigtige at angive på varelinjerne. Ikke blot bestillingsenheder, men også indholdsenheder og måleenheder (jf. ligeledes afsnittet 4.2. PRIS – KG. VARER).
Det er vigtigt, at der er en klar angivelse, at hvilken bestillingsenhed der tilbydes f.eks. palle, kasse, flaske, mv., hvor mange indholdsenheder der i en bestillingsenhed, f.eks. 24 flasker i en kasse, 8 kasser på en palle, mv. og sidst (men ikke mindst), hvor mange måleenheder der er i en indholdsenhed, f.eks. 900 ml i en flaske, 1.2 kg i et stykke kød. Etc.
OBS: Det er ikke tilstrækkeligt at markere alle som stk. og så skrive enhederne i vareteksten.
Så eksempelvis:
- Der tilbydes bestillingsenhederne: Kasse og Flaske.
- Indholdsenhederne er henholdsvis 9 flasker (Kasse), 1 stk (Flaske)
- Der er 920 ml i en flaske.
Dette skal ind i kataloget, så medlemmet kan se, hvad de kan bestille ift. pakninger, hvad der er i en pakning ift. antal og måleenheder. På den måde undgås anbrudstillæg og fejl, hvor der bestilles for meget eller for lidt.
BEMÆRK: prisen skal afspejle bestillingsenheden.
Find listen over enhedskoder her
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives bestillingsenhed via fanen ”Lines” på kataloget under ”Unit” i Kolonne C.
Indholdsenhed og antal angives via fanen ”Lines” på kataloget under ”Content Amount” og ”Content Unit” i Kolonne F og G.
Måleenhed angives via fanen ”Products” på kataloget under ”Måle Antal” og ”Måle Unit” i Kolonne K og L.
OIOUBL
Bestilling og Indholds-enhederne sættes på den enkelte kataloglinjes under CatalogueLine:
Og måleenhederne under Item:
Særligt ift. vægtvarer (måleenheder)
Særlig vigtig ifm.:
Enheder er vigtige at angive på varelinjerne. Ikke blot bestillingsenheder, men også indholdsenheder og måleenheder.
Kg priser er blot en måleenhed, så I dette tilfældes laves en varelinje med:
- Bestillingsenhed: F.eks. Kasse, pakke, stk, mv.
- Indholdsenhed og antal: F.eks. 30 stk / kasse, 10 stk / kasse, 1 stk /stk
- Måleenhed: F.eks. 1KG / stk, 10 KG /stk eller 920 ML /Flaske
Så, hvis man sælger ænder i kasser af 10 stk, og ænderne er ca. 2 kg.
- Bestillingsenhed: Kasse (CR)
- Indholdsenhed: 10 Stk (EA)
- Måleenhed: 2 Kilogram (KGM)
Venligst altid angiv måleenheden i kilo, også selvom det er en vare på få gram. Dette gør beregninger mulige.
Se desuden afsnittet for “Enhed”
Anvend søgeord og -synonymer
Det vigtigste for brugere af Collector er at kunne finde jeres varer. Til dette kan ekstra søgeord og synonymer være en stor hjælp, og vi vil derfor gerne bede jer om at berige data med dette hvor det giver mening.
Er varen for eksempel en ’USB-nøgle’, kan man angive, at den også skal vises, når der søges på ’USB-stik’ og ‘USB-pen’. Det kunne også være relevant at indsætte søgeord hvis man leverer varer hvor man er bevidst om der ofte foretages stavefejl – eksempelvis kunne det give mening at angive ‘majonæse’ og ‘mayonaise’ som ekstra søgeord på varen hvis man sælger mayonnaise, eller ‘øl’ såfremt man sælger øltyper som pilsner, ale, lager etc.
Da al information omkring et produkt er søgbart, er det kun nødvendigt at angive søgeord, såfremt de ikke optræder i varenavnet eller varebeskrivelsen i forvejen.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives søgeord og synonymer via fanen ”Products” på den enkelte linje under Kolonne H. Hvis der angives flere søgeord eller synonymer, kan disse adskilles med mellemrum eller med komma.
OIOUBL
Søgeord og synonymer angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/Keyword
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information
Angivelse af varens stregkode (GTIN-nr.)
Det 13-cifrede GTIN-varenummer er det der identificerer enkeltstående produkter unikt i hele verden, og anvendes blandt mere til at generere produkters stregkoder. GTIN administreres via det globale GS1 netværk og tildeles varerne af producenterne.
Såfremt varen er forsynet med et GTIN-13 varenummer ønskes dette angivet i jeres katalog på de enkelte varer. Dette for at forsyne Collector med det bedst mulige datagrundlag, og for derigennem sikre at Samhandels medlemmer finder jeres varer enkelt og smidigt, samt muliggør scanning af varer til lagerstyring (og enkelt genbestilling af varer).
Vær opmærksom på at såfremt du er grossist, er det dit ansvar at sikre godkendelse fra producenten for udtræk af data i Collector via Gs1.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen kan GTIN varenummeret angives via fanen “Product Information”. Heri angives først jeres varenummer i kolonne A (Product), hvorefter der i kolonne B (Key) angives “GTIN”. I kolonne C (Value) angiver I varens unikke GTIN varenummer.
OIOUBL
GTIN varenummeret kan angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty hvori der angives “GTIN” under ‘name’ og varens unikke GTIN varenummer under ‘value’.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.
Information omkring leveringstider
Antallet af leveringsdage (leveringstid) der skal angives på varerne, skal angives udfra hvor mange dage det ville tage at levere varen såfremt den blev bestilt d.d. Collector sammenholder selv information omkring hvilke dage I kører ud med varer til de enkelte medlemmer, med den angivne leveringstid.
Så såfremt I har angivet at der er 1 dags leveringstid på varen, men I udelukkende leverer varer til medlemmet om fredagen, så vil en bruger blive mødt med information omkring at fredag er først mulige leveringsdag, selvom de f.eks. putter varen i kurven om mandagen. Er der tale om en vare med 7 dages leveringstid, som puttes i kurven om mandagen (og med samme leveringsdag som ovenfor), så vil Collector fortælle brugeren at først mulige levering er den efterfølgende fredag (og ikke den førstkommende).
Der er ved fremsendelse af data til Collector et krav til jer om at I angiver leveringsdage på alle jeres varer.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives leveringsdage via fanen ”Lines” på den enkelte linje under “Lead Time (day)” i Kolonne H.
OIOUBL
Leveringstid for de enkelte varer angives på den kataloglinjerne under, Catalogue/CatalogueLine/RequiredItemLocationQuantity/LeadTimeMeasure.
UnitCode skal angives til “DAY” og antallet af dage for varen angives efterfølgende.
Se evt. også http://www.oioubl.info/documents/da/da/Guidelines/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_PR
Angivelse af udsolgte varer
Særlig vigtig ifm.:
Når en vare helt udgår fra sortiment skal den markeres som permanent udgået. Dette gøres ved enten at markere den i Excel som Aktiv: False eller via OIOUBL med ActionCode: Delete, eller ved at udelade den helt fra OIOUBL filen:
At sætte en vare inaktiv har den konsekvens, at brugerne ikke længere kan fremsøge den, den fjernes fra lister, søgeoversigter, mv. (medmindre at brugeren eksplicit vælger at søge efter udgåede varer). Det vil sige det bruges primært, når en vare helt udgår fra sortiment.
Når en vare i stedet er midlertidig udsolgt kan man godt anvende Aktiv feltet, men det korrekte vil være at markere den som Udsolgt. Ved at markere den som udsolgt vil brugerne stadig se den i fremsøgningen og deres oversigter, men den vil stå som midlertidig udsolgt.
Når varen så kommer tilbage på lager sendes en katalogopdatering, hvor linjen markeres som bestilbar, hvorved varen atter kan handles.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives om varen er udsolgt via fanen ”Lines” på den enkelte linje under “Orderable” i Kolonne P.
- False – Udsolgt
- True eller Blank – tilgængelig, og dermed bestilbar (medmindre at varen er inaktiveret i kolonne O, ‘Active’)
OIOUBL
Orderable sættes på den enkelte kataloglinje under: Catalogue/CatalogueLine/OrderableIndicator
- True for bestilbar (default)
- False for udsolgt.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information
Anvend relatering af varer
Særlig vigtig ifm.:
Varerelationer er informationer som vi meget gerne ønsker at anvende for at forbedre brugernes oplevelse af succes med søgning af varer i Collector. Vi ønsker derfor at I beriger jeres varekatologer med informationer herom. Collector arbejder med 3 forskellige typer af relationer: “relateret”, “påkrævet” og “del af”.
Relateret(Related)
Er en relation som sikrer, at brugeren får vist de varer som leverandøren har af relaterede varer til varen. Relaterede varer vises i relation til den fremsøgte vare, hvor brugeren herefter selv kan udvælge hvilke og hvor mange relaterede varer, som der evt. ønskes sammen med den anden vare.
Et eksempel på relaterede varer kunne være at relatere kniv, gaffel og tallerken til en ske i varesortimentet – og vice versa, altså i bund og grund varer som I er bevidste om jeres kunder typisk køber sammen, eller har behov for at finde i samme kontekst.
Påkrævet (Required) / ’Del af’ (Part of)
Er relationer som sikrer, at brugeren automatisk får tilføjet de varer eller services som I har specificeret i jeres katalog med denne relation. Modsat en relation som overfor, så tilføjes de varer, som I har markeret som påkrævet/’del af’ til brugerens indkøbskurv når varen tilføjes til kurven. Brugeren vil ikke have mulighed for at ændre på antallet af varer, som I har valgt, at der skal med i kurven, når den relaterede vare bestilles – det kunne f.eks. være en gryde med låg (som sælges som sæt, men værende to unikke varenumre).
Typen “relaterede” varer er den typisk anvende relationsform.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen har området for relaterede varer sin egen fane, “Line Relation Information”.
I “Line 1” (kolonne A) indtastes det unikke linje ID (kolonne B på fanen “lines”) for den varer, som du ønsker skal have en relation til den vare som der angives i “Line 2” (kolonne B). Varen som angives i ”Line 1” er den primære vare, hvilket betyder, at når denne vare fremsøges, så vil enheden angivet i ”Line 2” automatisk blive relateret. Såfremt der ønskes relateret begge veje, skal der indtastes endnu en linje “den anden vej rundt”.
Under “RelationType” (kolonne C) angiver I hvilken relationstype der er tale om (hhv. Related, Required eller PartOf), og under “Quantity” angiver I antallet af varen (“Line 2”) der skal med i kurven når varen (“Line 1”) bestilles.
OIOUBL
Relationerne til andre varer angives i OIOUBL angives i følgende klasser under direkte under CatalogueLine. ComplementaryRelatedItem, RequiredRelatedItem, AccessoryRelatedItem og ComponentRelatedItem er klasserne der anvendes ifm. Collector.
I eksemplet nedenfor vises AccessoryRelatedItem men princippet for brugen af klasserne er den samme.
Angivelse af erstatningsvarer
Særlig vigtig ifm.:
Når en vare udgår af sortiment – enten permanent eller midlertidigt – er det vigtigt at markere en erstatningsvare, hvis en sådan eksisterer.
Erstatningsvaren gør systemet i stand til at informere brugeren om en evt. permanent eller midlertidig vare, som skal bestilles i stedet for den oprindelige vare. En erstatningsvare vil sikre favoritlister og bestillinger håndteres korrekt, så brugerne stadig modtager de ønskede produkter.
I tilfælde af det er en midlertidig erstatning skal leverandøren påsætte en erstatning, men i stedet for at gøre det oprindelige produkt inaktiv sættes denne blot til udsolgt (orderable=false), når varen sættes til ikke-udsolgt igen (orderable=true) vil produktet skifte tilbage igen, jf. afsnit 8 vedr. udsolgte varer.
Excel-skabelon
I Excel skabelonen påsættes erstatningsvarer under fanebladet Line Relation Information:
Man indtaster linjen der skal erstattes, linjen den skal erstattes med og vælger type replacement.
OIOUBL
Erstatningsvarer indsættes under ReplacementRelatedItem.
Angivelse af varianter
Særlig vigtig ifm.:
Varianter er forskellige varianter af samme produkt med forskellige attributter. Dette kunne f.eks. være forskellige farver, størrelser eller materialer. Det er ofte brugt ved bestilling af f.eks. tøj-produkter.
Varianter vil i løsningen blive vist for brugeren i forbindelse med varen lægges i kurven, hvor brugeren præsenteres for forskellige varianter af samme produkt:
Brugeren kan skifte imellem varianter, som hver kan have forskellige billeder og pris.
Excel-skabelon
I Excel skabelonen påsættes information om varianterne under fanebladet Product Variance:
Line Id angiver linjen der repræsenterer produktet. Typen hvilken type af varians der er tale om. Value indeholder værdien.
En linje kan kun figurere én gang ift. de forskellige typer, så en linje vil f.eks. have Color: Black og Size: Medium, men ikke også Size S.
OIOUBL
Information om varianterne gemmes i SellersItemIdentification og variant info i PhysicalAttribute felterne:
Vedlæg datablade, specifikationer, brochurer mv.
Særlig vigtig ifm.:
Det er afgørende for brugere af Collector at få den fulde information omkring jeres varer, således at de er bedst mulig oplyst i forbindelse med bestillingssituationen.
For at sikre dette bedes I på jeres varer (hvor det er relevant) medsende information omkring sikkerhedsdatablade, produktblade, brochurer og/eller links til eksterne hjemmesider – således at vores medlemmer ligeledes har mulighed for at printe informationer og overholde lovkrav.
Der er mulighed for at linke til flere forskellige dokumenttyper, såsom sikkerhedsdatablade, salgsbrochurer, produktspecifikationer samt links til hjemmesider.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives datablade ved at angive link-adressen (url) på varen via fanen ”Products” under “productinfolink” (Kolonne I). I bedes sikre jer at der er tale om link til en dokumenttype, som modtageren kan åbne (vi anbefaler pdf-filer) og at der er tale om en gyldig url.
OIOUBL
I OIOUBL angives datablade og links til eksterne hjemmesider som reference i relation på den enkelte varelinje under CatalogueLine/Item/ItemSpecificationDocumentReference.
Det eksterne link til billedet angives i feltet Attachment/ExternalReference/URI og i DocumentTypeCode angives den ønskede type man ønsker at angive.
Collector arbejder med følgende typer:
SafetySheet | Anvendes til at angive at der er tale om et sikkerhedsdatablad, som er krav f.eks. ved køb og anvendelse af rengøringsartikler |
ProductSheet | Kan anvendes såfremt der ønskes linket til yderligere produktspecifikationer |
Brochure | Kan anvendes til at vedlægge salgsbrochurer mv. |
WebsiteURL | Kan anvendes til at linke til en ekstern hjemmeside med yderligere information omkring varen. |
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information
Angiv varemærkninger på dine varer
Særlig vigtig ifm.:
For at give bedst mulig brugeroplevelse i Collector, og mest mulig information, er der ved levering af data til Collector krav til angivelse af information omkring varemærkninger (såsom Økologi, Svanemærke, Nøglehul, sikkerheds-, energimærkninger mv.), krav til vareopbevaring (f.eks. køl-, tør-, frostvare), information omkring varetype (tilbudsvare eller skaffevare) og varens oprindelsesland.
Der kan ligeledes filtreres aktivt på varemærkninger i forbindelse med brugernes fremsøgning af varer i Collector.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen kan varemærkning(er), vareopbevaring og varetype angives via fanen “Product Information”. Heri angives først varenummeret i kolonne A (Product), hvorefter der i kolonne B (Key) angives den ønskede type mærkning, f.eks. “ProduktLabel” for en varemærkning. I kolonne C (Value) angives koden for det ønskede mærkning, f.eks. “oemaerket” for at angive Ø-mærket.
OIOUBL
Varemærkning(er), vareopbecaring og varetype kan angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty hvori der f.eks. for angivelse af Ø-mærke angives “ProduktLabel” under ‘name’ og under ‘value’ angives “oemaerket”.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.
Liste over varemærkninger
Følgende mærkninger findes på nuværende tidspunkt i Collector – skulle der være en eller flere mærkninger som ikke findes i listen bedes du tage kontakt til os, således at vi kan sikre denne information ligeledes kan repræsenteres på jeres varer i Collector.
NAVN | NAVN/NØGLE | VÆRDI/KODE | IKONER |
VAREMÆRKNING | |||
AB-Mærket | ProduktLabel | ab | |
ACO-mærket | ProduktLabel | aco | |
AIAB-mærket | ProduktLabel | aiab | |
Allergimærket | ProduktLabel | allergi | |
Alu-mærket | ProduktLabel | alu | |
A-pære | ProduktLabel | apaere | |
Asthma Allergy Nordic | ProduktLabel | aan | |
BDIH-mærket | ProduktLabel | bdih | |
Biodegradable | ProduktLabel | bio | |
Blomsten | ProduktLabel | blomsten | |
Bra miljöval | ProduktLabel | bramiljoeval | |
CE-mærket | ProduktLabel | ce | |
Cradle to Cradle certificeret | ProduktLabel | cradle | |
Dansk Akkreditering | ProduktLabel | daakk | |
Debio-mærket | ProduktLabel | debio | |
Demeter-mærket | ProduktLabel | demeter | |
Den Grønne Nøgle | ProduktLabel | noeglemaerket | |
Dansk IP-mærket | ProduktLabel | danskip | |
Der blaue Engel | ProduktLabel | derblaueengel | |
Der Grüne Punkt | ProduktLabel | dergrunepunkt | |
Dermatologisk testet | ProduktLabel | dermatologi | |
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse | ProduktLabel | dyrenesbeskyttelse | |
EcoCert-mærket | ProduktLabel | ecocert | |
Eu’s økologimærke | ProduktLabel | oekojordbrug | |
Elektronikmærket | ProduktLabel | elektronik | |
Elsparefonden | ProduktLabel | elspare | |
EMAS-mærket | ProduktLabel | emas | |
Energimærke A | ProduktLabel | energia | |
Energimærke B | ProduktLabel | energib | |
Energimærke C | ProduktLabel | energic | |
Energimærke D | ProduktLabel | energid | |
Energimærke E | ProduktLabel | energie | |
Energimærke F | ProduktLabel | energif | |
Energimærke G | ProduktLabel | energig | |
Energimærke A++ | ProduktLabel | energiaaa | |
Energimærke A+ | ProduktLabel | energiaa | |
Energipil-mærket | ProduktLabel | energipil | |
Energy Star | ProduktLabel | energymaerket | |
Fairtrade | ProduktLabel | maxhavelaar | |
FDA-godkendt | ProduktLabel | fda | |
FSC certificeret | ProduktLabel | fsc | |
Fuldkornsmærket | ProduktLabel | fuldkorn | |
Fødevaregodkendt | ProduktLabel | fodevare | |
GOTS-mærket | ProduktLabel | glot | |
Grøn Butik | ProduktLabel | gronbutik | |
Grøn Salon | ProduktLabel | gronsalon | |
Halal-mærket | ProduktLabel | halal | |
Formnings- og hobbymaterialer A-mærket | ProduktLabel | hobbya | |
Formnings- og hobbymaterialer B-mærket | ProduktLabel | hobbyb | |
Formnings- og hobbymaterialer C-mærket | ProduktLabel | hobbyc | |
Formnings- og hobbymaterialer D-mærket | ProduktLabel | hobbyd | |
Ikke for børn under 3 år | ProduktLabel | nobaby | |
Indeklimamærket | ProduktLabel | indeklimamaerket | |
EKO-mærket | ProduktLabel | eko | |
KRAV-mærket | ProduktLabel | krav | |
Milieukeur-mærket | ProduktLabel | milieukeur | |
MPS-mærket | ProduktLabel | mps | |
MSC-mærket | ProduktLabel | msc | |
NaTrue-mærket | ProduktLabel | natrue | |
Nøglehulsmærket | ProduktLabel | noeglehul | |
OCS-certificeret | ProduktLabel | ocs | |
Ø-mærket | ProduktLabel | oemaerket | |
Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb | ProduktLabel | pogi | |
PEFC-mærket | ProduktLabel | pefc | |
Plastpilemærket | ProduktLabel | pet | |
Rainforest Alliance | ProduktLabel | rainforestalliance | |
Repak-mærket | ProduktLabel | repak | |
Genbrugsmærket | ProduktLabel | genbrug | |
Styrelsen for akkreditering og teknisk kontrol i Sverige | ProduktLabel | seakk | |
Sparepære | ProduktLabel | sparepaere | |
Svanen | ProduktLabel | svanemaerket | |
TCO 03 | ProduktLabel | tco03 | |
TCO 06 | ProduktLabel | tco06 | |
TCO 95 | ProduktLabel | tco95 | |
TCO 99 | ProduktLabel | tco99 | |
The Soil Association-mærket | ProduktLabel | thesoilassociation | |
OEKO-TEX | ProduktLabel | oekotex | |
UTZ Certified | ProduktLabel | utz | |
FN’S VERDENSMÅL | |||
De 17 verdensmål | Ungoal | goals | |
Afskaf fattigdom | Ungoal | poverty | |
Stop sult | Ungoal | hunger | |
Sundhed og trivsel | Ungoal | health | |
Kvalitetsuddannelse | Ungoal | education | |
Ligestilling mellem kønnene | Ungoal | equality | |
Rent vand og sanitet | Ungoal | sanitation | |
Bæredygtig energi | Ungoal | energy | |
Anstændige jobs og økonomisk vækst | Ungoal | economic | |
Industri, innovation og infrastruktur | Ungoal | industry | |
Mindre ulighed | Ungoal | inequalities | |
Bæredygtige byer og lokalsamfund | Ungoal | sustainable | |
Ansvarligt forbrug og produktion | Ungoal | consumption | |
Klimaindsats | Ungoal | climate | |
Livet i havet | Ungoal | water | |
Livet på land | Ungoal | land | |
Fred, retfærdighed og stærke institutioner | Ungoal | peace | |
Partnerskaber for handling | Ungoal | partnerships | |
KRAV TIL VAREOPBEVARING | |||
Frostvare | Vareopbevaring | frost | |
Kølevare | Vareopbevaring | chilled | |
Tørvare | Vareopbevaring | dry | |
VARETYPE | |||
Skaffevare | Varetype | skaffe | |
Tilbudsmærkning | Varetype | tilbud | |
Rabatberettiget | Varetype | discount | |
Kampagnevare | Varetype | kampagne | |
FAREMÆRKNINGER | |||
Ætsende | Farer | Akut_toksicitet | |
Eksplosiv | Farer | Eksplosivt_stof | |
Brandfarlig | Farer | Brandfarlig | |
Brandnærende | Farer | Brandnaerende | |
Trykflasker | Farer | Gas_under_tryk | |
Miljøfarligt | Farer | Farligt_for_miljoeet | |
Sundhedsskadelig | Farer | Alvorlig_sundhedsfare | |
Sundhedsfare | Farer | Sundhedsfare | |
Meget giftig | Farer | Meget_giftig | |
VÆRNEMIDLER | |||
Beskyttelsesdragt | Vaernemidler | Beskyttelsesdragt | |
Fodværn | Vaernemidler | Fodvaern | |
Ansigtsværn | Vaernemidler | Ansigtsvaern | |
Beskyttelseshandsker | Vaernemidler | Beskyttelseshandsker | |
Høreværn | Vaernemidler | Hoerevaern | |
Beskyttelseshjelm | Vaernemidler | beskyttelseshjelm | |
Øjenværn | Vaernemidler | Oejenværn | |
Åndedrætsværn | Vaernemidler | Aandedraetsvaern | |
OPRINDELSESLAND | |||
Danmark | Oprindelsesland | DK | |
Norge | Oprindelsesland | NO | |
Sverige | Oprindelsesland | SE | |
Finland | Oprindelsesland | FI | |
Frankring | Oprindelsesland | FR | |
Tyskland | Oprindelsesland | DE | |
Italien | Oprindelsesland | IT | |
Spanien | Oprindelsesland | ES | |
Etc., etc. iflg. ISO 3166-1 Alpha-2 standarden | |||
REGION | |||
For region angives regionsnavnet som navn og kode, jf, eksempel nedenfor: | |||
Alsace | Region | Alsace |
Angivelse af allergener
Særlig vigtig ifm.:
Indenfor fødevarer og drikkevarer er det yderst vigtigt med informationer omkring allergener, således at brugerne i Collector har mulighed for at filtrere på varer indeholdende særlige allergener – som f.eks. Byg, Fisk, Gluten, Havre, Hvede, Hvedeprotein, Mælk, Nødder, Rug, Selleri, Sennep, Sesam, Sulfitter, Skaldyr, Soja, Svovldioxid, Æg etc.
I udgangspunkt kan I angive vilkårlige informationer, men som minimum skal jeres varer indeholde informationer om de allergener der fremgår af mærkningsforordningens bilag 9 II (jf. https://www.horesta.dk/din-virksomhed/foedevarer-gastronomi/foedevareregler/allergener/)
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives allergener via fanen “Product Information”. Heri angives først varenummeret i kolonne A (Product), hvorefter der i kolonne B (Key) angives “Allergen” for allergener. I kolonne C (Value) angives hvilket allergen der er tale om at varen indeholder, f.eks. “Gluten”.
OIOUBL
Allergener angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty hvori der angives “Allergen” under ‘name’ og under ‘value’ angives den ønskede værdi, som f.eks. “Gluten”.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.
Varekategorisering via UNSPSC
Varer der indlæses til Collector skal indeholde en kategori der klassificerer varerne ud fra en ensartet standard. Til dette anvender Collector UNSPSC kategorisering.
UNSPSC står for United Nations Standard Products and Services Code og er en international klassificeringsstandard til anvendelse for kategorisering af varer via en 8-cifret kode.
Collector anvender version 19.0501, og ønsker i udgangspunkt at varer minimum kategoriseres på niveau 3, eller 4 hvor det er muligt. OBS: Se nærmere krav til kategoriseringsniveau for enkelte varer afhængig af type senere i dokumentet under de enkelte Samhandel kategoriseringer
Nærmere information omkring kategorier kan findes via http://unspsc.gs1.dk/
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen angives UNSPSC-kategorien via fanen ”Products” på den enkelte linje under Kolonne F.
OIOUBL
UNSPSC-kategorien angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/CommodityClassification/ItemClassificationCode
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.
Varekategorisering via egne kategorier
Særlig vigtig ifm.:
Udover førnævnte UNSPSC kategorisering er I som leverandør velkomne til at påføre varerne med jeres egne leverandørkategori(er), da disse ligeledes vil være fuldt søgbare via Collector.
Excel-skabelon
I Excel-skabelonen kan varekategori(er) angives via fanen “Product Information”. Heri angives først varenummeret i kolonne A (Product), hvorefter der i kolonne B (Key) angives “Varekategori”. I kolonne C (Value) angives jeres ønskede leverandørkategori. Såfremt I arbejder med flere niveauer, skal alle niveauer angives som Varekategori efterfulgt af niveau, eksempelvis ville et par cowboybukser med varenummer 100123 skulle angives således:
Product | Key | Value |
100123 | Varekategori1 | Beklædning |
100123 | Varekategori2 | Skjorter, bluser og bukser |
100123 | Varekategori3 | Bukser |
OIOUBL
Varekategorier kan angives på den enkelte kataloglinje under varen, Catalogue/CatalogueLine/Item/AdditionalItemProperty hvori der angives “Varekategori” under ‘name’ og jeres leverandørkategori under ‘value’.
Se evt. også http://www.oioubl.info/guidelines/da/OIOUBL_GUIDE_KATALOG_VAREBESKRIV.pdf for yderligere information.
Angiv om varen er på tilbud
Der ønskes en tydelig angivelse af varer der er er tilbuds- eller kampagnevarer, ved dataindlæsning til Collector. Dette angiver I på den enkelte vare som en mærkning, jf. beskrivelse heraf i afsnittet omkring “13. Varemærkninger”.
Spørgsmål og svar
HVORDAN KOMMER VI IGANG?
For at kunne levere kataloger til Collector, skal I være oprettede som leverandører på indkøbsløsningen. Det gøres ved at udfylde og afsende registreringsformularen her
HVAD KOSTER DET?
SAMHANDEL ønsker at gøre det nemt og attraktivt for leverandører at handle elektronisk, og har derfor en enkel prismodel:
- Det er i udgangspunkt gratis at registrere sig som leverandør til Collector
- Det er i udgangspunkt gratis at have kataloger og billeder på Collector – uanset antal varelinier og -billeder
- Det er i udgangspunkt gratis at opdatere kataloger og billeder via Collector portalen.
Dvs. I kan komme i gang med det samme og i det omfang, I selv danner og vedligeholder kataloger ved at logge ind på portalen, er der ingen udgift forbundet hermed ifht. løsningen.
Der kan tilkøbes en række værdiskabende services efter ønske, som eksempelvis support, hjælp til kataloggenerering, yderligere funktionaliteter, ordreintegration og andre ordreformater (XML).
HVORDAN MODTAGER VI ORDRERNE?
Order fra Collector modtages i udgangspunkt via e-mail som angivet ved leverandørregistreringen.
* Ordreintegration og andre ordreformater (XML) kan tilkøbes.
HVILKE KATALOGFORMER UNDERSTØTTES?
Kataloger kan oprettes gratis via leverandørportalen (Excel-baseret).
Collector modtager ligeledes kataloger i det fælles-offentlige standard-format OIOUBL (http://www.oioubl.info/Classes/da/Catalogue.html), via manuelt upload eller integrationer, men andre katalogformater kan understøttes efter aftale.
HVORDAN DANNES DET ELEKTRONISKE KATALOG?
Der er flere muligheder ifht. at få dannet det elektroniske katalog:
- I får adgang til en leverandørvendt portal (supplier.tricommerce.dk) og vedligeholder kataloger til Collector i portalen (guide fremsendes efter registrering)
- I har selv mulighed for at danne et validt elektronisk katalog i OIOUBL-format. Kataloget uploades manuelt i leverandørportalen.
HVORDAN PRÆSENTERES PRODUKTERNE?
Collector er en brugervenlig og intuitiv indkøbsløsning, hvor produkterne præsenteres i en fast skabelon med så mange produktinformationer som muligt. I får som leverandør adgang til en leverandørvendt portal hvor I kan se og søge efter jeres egne varer, samt vedligeholde jeres kataloger og prisaftaler direkte i løsningen. Endvidere får I et online ordre- og aftalearkiv.
Version (1.2)
ÆNDRINGSLOG
Version | Dato | Ændringer |
---|---|---|
1.0 | 01.05.2019 | Dokument oprettet |
1.1 | 06.05.2019 | Tilføjelser vedr. Erstatningsvarer og Varianter |
1.2 | 08.05.2019 | Opdatering af tekst for Varianter |
Kontakt
Ved spørgsmål af teknisk karakter eller spørgsmål omhandlende leverandørportalen, kontakt Acentio Support på tlf. 7060 5820 eller e-mail support@acentio.com
Ved spørgsmål omhandlende indkøbsaftaler og sortiment, er I velkomne til at kontakte SAMHANDEL på tlf. 7870 7777.